AMALFIKYSTEN -Italiens skjulte perle

AMALFIKYSTEN -UNESCO-beskyttet skønhed

I regionen Campania på sydsiden af halvøen Sorrento og syd for Napoli gemmer Italien på den måske smukkeste kyststrækning i verden. Amerikanere – især de rige- har spottet denne lokation, som ofte er deres første prioritet, når de skal besøge Europa for første gang. AMALFIKYSTEN byder på charmerende landsbyer, skjulte grotter og majestætiske klipper.

“Se Neapel og dø”. Det er dog ikke lige formålet med at rejse til Syditalien -tværtimod nærmere at opleve og nyde La Dolce Vita i sydeuropæiske omgivelser, hvor sommeren er forlænget. Pit stop i Napoli midt i trafikkaos pga af fodboldkamp blev en face to face-konfrontation med Europas dårlige samvittighed. Et hav af unge afrikanske mænd i deres bedste alder fylder gaderne i aftenlivet, hvor de går, står, hænger, sidder og er tydeligvis kommet  til Europa via menneskehandlere, men hvad så? Hvordan skabes en tilværelse her? Ofte ses 4 siddende på små plasticstole uden for en mega lille butik, der ikke ser ud til at sælge noget af betydning, mens de fordriver tiden med at studere mobilerne. Napoli er en by, der med al tydelighed viser forskellen mellem det industrialiserede Norditalien og det fattige Syditalien. Selv om byen rummer det ældste operahus i verden, og Napolis historiske centrum er UNESCO-arv, kæmper den napolitanske vibe med indtrykkene fra en utrolig slidt og ikke særligt ren by. For 2000 år siden blev Napoli grundlagt af grækerne og fik navnet Neapolis (den nye by), og byen fortjener så absolut et nyt besøg, hvor histore, kunst og traditioner skal opdages og udforskes på en helt anden måde.

Det paradisisk smukke Praiano på Amalfikysten var destinationen og hvilken underskøn plet på Jorden. Byen ligger midt mellem Amalfi og Positano med den skønneste udsigt ud over Middelhavet og Salaernobugten. Her fra Casa Mimi skal den næste uge nydes med ekskursioner i Amalfiområdet. En gudeskøn by, hvor man imponeres af den ingeniørkunst, der har gjort det muligt at bygge langt op ad bjerget i adskillige “etager”. En klippekyst, der i sin rå natur, er fascinerende og storslået.


Positano er en lille by, som tiltrækker tusinder af turister fra hele verden på grund af sin idylliske beliggenhed og fantastiske naturoplevelser. Den lille by ser ud som om, den stiger op fra Middelhavet med farverige huse, som klamrer sig til stejle klippevægge og byder på en panoramisk udsigt ud  og det idylliske landskabover kysten