“Grønlandseksperimentet” af Nauja Lynge

“Grønlandseksperimentet”

-spændingsroman af Nauja Lynge

                                                                                                    Alhambra 2025

“Grønlandseksperimentet” er en absolut aktuel roman med et skønlitterært indspark i den aktuelle debat om forholdet mellem Danmark og Grønland før, nu og i fremtiden. Romanen er skrevet af den dansk-grønlandske forfatter Nauja Lynge, og det er tydeligt, at hendes baggrund med et ben i begge kulturer netop er med til at kvalificere både dybden, bredden og indlevelsen i romanens spændvidde og dermed gøre den meget troværdig og medrivende.

Derfor bør vi læse bogen som både en underholdende, engagerende historie og en reminder om, at det er vigtigt at “få vasket øjnene” og se på tiden, der er gået med både kritiske og selvkritiske øjne, hvilket Nauja Lynge minder os om med det indledende citat af den spanske filosof George Santayana: “Den, der ikke kan huske fortiden, er dømt til at gentage den.”

Scenen er sat i storbyen, hvor vi møder Pavia, hans barske omgivelser og det grønlandske værested i Århus. Nauja Lynges utroligt flotte og præcise beskrivelser gør, at vi bliver nysgerrige efter at høre mere om denne person: “Hånden er knoglet af gigt, og munden lugter af rådne æbler. Misbruget sidder som et net af rynker i ansigtet og på halsen…Smagen minder ham om, at det her liv er forkert.” Han går ind i en opgang, hvor han finder liget af Pani, som er blevet myrdet. De to kender hinanden fra et ophold på en kostskole i Viby, hvor Pavia arbejdede som frivillig i en pedelfunktion, mens Pani var en grønlandsk pige, der var blevet udvalgt til at gå på kostskolen. En kostskole, hvor man ikke måtte tale grønlandsk sammen, og i det hele taget et sted, hvor indbegrebet af ydmygelsen og nedvurderingen af grønlændere foldes ud i sin allermest afskyelige udgave. Men foreløbig har læseren til gode at blive klogere på dette.

Vi følger den bestyrtede Pavia til værestedet, hvor han møder Jensine-en anden hjemløs- og Ejner, værestedets leder. Elendigheden, mismodet, undergangsstemningen bliver i den grad foldet ud og præciseret med et fantastisk beskrivende sprog. Dette indledende kapitel afsluttes med cliff-hangeren: “Han klynger sig til stolen, som om han står ved en klippegrund.” Hermed sidder læseren med masser af spørgsmål: “Hvem er Pavia? Hvem er Pani -og hvad er der sket med hende? Hvorfor er Pavia endt i en så håbløs situation? Hvad er det for en kostskole, der tales om? Hvad er hans relation til Pani? Hvordan skal Pavia dog overleve i alt dette?” Hermed er vi som læsere fanget, må og skal have svar på alle disse spørgsmål , og haster videre til næste kapitel.

I romanen møder vi bloggeren Sus, som bor i Grønland, men er nødt til at komme til Danmark, da hun er som niece er nærmeste pårørende til Pani. Hun repræsenterer et Grønland, der ønsker selvstændighed, og det er meget magtpåliggende for hende med sin “pen” at beskrive det koloniagtige forhold og den danske opfattelse og behandling af grønlændere som andenrangsmennesker. Mosteren Pani repræsenterer en grønlænder, der er præget af at have mistet sin nationale og personlige identitet, men som har forsøgt at navigere i dette i Danmark. Hendes historie oprulles gennem romanen via selve opklaringen af mordet, og læseren oplever, hvordan hun har betalt den højeste pris for alt dette. Vi følger efterforskningen, som Sus i høj grad tager del i sammen med detektiven Anders og politiets efterforskere. Denne ene af disse, Erik, balancerer hele tiden på et knivsæg i forhold til sin professionalisme, da han kendte Pani fra vandreklubben og havde et godt øje til hende. Sagen tager fart, da også Pavia kort tid efter findes myrdet, fordi han har fortalt Sus om en person fra kostskolen, der dukkede op til begravelsen. Et omrids af en grusom historie som baggrund for disse to mord træder efterhånden frem i bogen, hvor bagtæppet hele tiden er den grønlandske/danske historie og konflikt, hvilket gør, at læseren fremover vil føle sig i den grad klædt på til bedre at forstå stemmerne i den aktuelle debat om dette emne. Der er på kostskolen foregået et omfattende magtmisbrug og overgreb af værste skuffe, som har været udført med en kynisk overbevisning fra udøvernes side om, at dette på alle måder kunne retfærdiggøres. Dog har der eksisteret både en officiel og en mindre officiel version af journalerne over pigerne på kostskolen. Både kommunaldirektøren, lægen og advokaten -ja, virkelig betydningsfulde pinger i det århusianske, som alle burde kunne have tillid til- viser sig at have været særdeles aktive deltagere i disse grufulde handlinger. Historien og såvel den  private som den politimæssige efterforskning indhenter Århusmatadoren Axel. En anden stor “fisk” i dette spil er Albert alias Günther, hvis historie afslutter bogen. Der åbnes for en ny, rædselsvækkende historie om overgreb over for den oprindelige befolkning i Canada anno 2019, som Albert er impliceret i, men som også bloggeren Sus har fået kendskab til. Hun er kommet ud af dødvandet med at skrive i sin blog, og er nu fuld af inspiration, fordi formålet med at skrive for hende er blevet mere end tydeligt: “”Først skal kvinderne fra de danske kostskoler have en stemme”. Romanen slutter med, at “monsteret” Albert alias Günther tjekker sit nyhedsfeed på telefonen, hvorefter han “eksploderer”. Bolden er hermed både givet op til, at læseren kan tænke videre, og at forfatteren måske kan arbejde på en efterfølger til romanen.

Det er tydeligt, at det er vigtigt for forfatteren at beskrive det, som mange af personerne kommer med i bagagen af oplevelser gennem opvæksten og livet i det hele taget. Både bloggeren og niecen Sus og “storforbryderen” Axel bærer på en tung historie, men dette bliver inddraget ganske usentimentalt og bruges udelukkende til at nuancere og skabe en form for forståelse og baggrund for deres handlinger og holdninger. Som læseren kan man kun takke Nauja Lynge for at have bidraget til at sætte et virkelig skarpt fokus på  “Grønlandseksperimentet”, som vi heldigvis har fået kendskab til via medierne, men som i denne bog virkelig bliver materialiseret i form af selve plottet, men ikke mindst personerne, som vi virkelig kommer ind under huden på. En virkelig anbefalelsesværdig roman med både spænding, indsigt, kløgt og nuancer.