Svetlana Alexievich “Secondhand-tid” og “Last Witnesses”

• 

• 

Den hviderussiskfødte forfatter Svetlana Alexievich blev i 2015 tildelt Nobelprisen i litteratur “for hendes mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid”, og mangestemmig er absolut det rigtige udtryk for de 3 dokumentarromaner, hun har udgivet under den overordnede titel “Utopiens stemmer -Historien om det røde menneske”. “Last Witnesses” er den anden bog i rækken og udkom i 1985, mens “Secondhand-tid” er den tredje bog og udkom i 2013. Før hver af sine bøger og hvert emne har Svetlana Alexievich talt med hundredevis af personer og samlet stemmer og vidnesbyrd om mennesket i Sovjetunionen. Hendes ambition er at give “almindelige” mennesker en stemme i litteraturen, og det må man absolut sige, at hun opfylder. I 20 år rejste hun rundt i de tidligere sovjetrepublikker og talte med folk i alle aldersklasser og med alle mulige forskellige baggrunde. Disse interviews er i bøgerne blevet til stemmer, der fortæller ud fra hver sin personlige vinkel. Forfatteren giver os blot informationer om navn, alder, profession, lokalitet og overlader os derefter til stemmerne, der fortæller. Det giver utroligt meget kraft og nærvær, og man bliver overrasket over, hvor mange forskellige facetter, der er på hendes valgte emner.

I “Last Witnesses” fortæller mennesker, der var børn under 2. Verdenskrig (eller Den Store Fædrelandskrig, som den kaldes i Rusland), og som skulle leve med mange traumer resten af deres liv. Med utrolig stor empati giver hun stemme til dem, hvis historier ofte har været usynlig i de officielle beskrivelser, men som indeholder en meget stærk og “skjult” historie. Hun ville dokumentere, hvordan det var at vokse op i Sovjetunionen under 2. Verdenskrig, og det er barske fortællinger, vi er vidne til. Hvad gør krig ved børn? En krig, der er et nedslag i deres oftest trygge og sikre verden i familien, som med ét splintres. Det er tydeligt, at erindringerne fra barndommen står fuldstændig krystalklare for fortællerne, og læseren kommer helt tæt på sult, død, ødelæggelse, frygt etc. Det er især foruroligende læsning for en dansker, som lever i et land, hvor arrene fra 2. Verdenskrig er i en helt anden størrelsesorden og af en helt anden karakter. Mellem 20 og 30 mio. sovjetborgere mistede livet for at bekæmpe nazisterne, og det har haft enorm betydning for de traumer, som de børn, der oplevede krigens vilkår, har måttet bære med sig forever.

I “Secondhand-tid” beskrives den sovjetiske tid ud fra det lille menneskes perspektiv. Gorbatjov bragte en stemning af håb ind i billedet. Dette blev til ekstase, men endte til sidst i skuffelse og vrede. Det nye sovjetmenneske blev kastet ud i en usikker tilværelse med kaos, hvor forskellen mellem få rige og mange fattige blev større end nogensinde. Den russiske ånd og den russiske folkesjæl, som er svær at definere, træder frem i de mange stemmer, som fortæller deres historie, vurdering og perspektiv på alle de ændringer, der skete efter Sovjetunionens opløsning. En særdeles stærk og flot, flot bog, der kan gøre os klogere og sætte flere nuancer i spil, når vi taler om dette kæmpestore land, der er 396 gange større end Danmark. En spændende verden at få indblik i specielt via det “almindelige” menneskes perspektiv.

Svetlana Alexievich har en journalistisk uddannelse, men valgte at blive forfatter. I slutningen af 1990´erne blev hun udsat for chikane og pres fra regimet i Hviderusland, hvorefter hun fandt fristed i nogle vesteuropæiske storbyer, men flyttede i 2011 tilbage til Minsk.