Bogormenens paradis

BØGER ÅBNER VERDENER.

I litteraturens verden træder du ind i et helt nyt og anderledes univers og bliver hovedpersonens følgesvend for en tid. Uanset hvor du er, flytter du med bogen til et helt andet sted for en stund. Bøger er med til “at vaske dine øjne” og sætte fokus på, at verden er større end dig selv. Det er vitaminer til hjernen at interessere sig for, hvordan andre mennesker tænker. Litteratur sørger for, at vi stiller spørgsmål ved den måde, ting fungerer på. For at bevare og udvikle vort demokrati er det en vigtigt ingrediens at lytte til andre, gå ind i historier, læse bøger og på denne måde få sat andre perspektiver på både vores egne og andres opfattelser.