Tutankhamun -Treasures of the Golden Pharaoh

Saatchi. Gallery, London

Nov.2019-Maj 2020

I perioden 2014-2019 præsenterede Saatchi Gallery 15 af de 20 mest besøgte museumsattraktioner i London, så det er virkelig et besøg værd.

Tæt på Sloane Square i hjertet af Chelsea ligger Saatchi Galleri (gallery for comtemporary art), som i 2008 overtog den smukke bygning Duke of York`s HQ. Fra november 2019 til maj 2020 vises den imponerende udstilling om Tutankahmons glitrende skatte, inden de vender tilbage til Ægypten forever. Ikke mindre end 150 originale artefakter indgår i udstillingen -heraf 60, som er bragt ud af Ægypten for både første og sidste gang.

Legenden Tutankahmon vakte enorm international opsigt, da hans grav blev fundet og åbnet i 1922 i Kongernes Dal. Man kan opleve og følge hans rejse til det evige liv og se den unge herskers personlige ejendele. Ifølge datidens tro i Ægypten døde man to gange. Første gang dør sjælen ved den fysiske død, og man dør anden gang, når ingen mere nævner ens navn. Derfor kan man med rette sige, at Tutankahmon først blev berømt 3200 år efter sin død, men han blev på denne måde også udødeliggjort.

“Speak the name of the dead……and you make them live again”.

Efter 6 års intensiv og dyr søgen fandt den britiske arkæolog Carter i 1922 faraoen Tutankahmons grav efter med møje og besvær at have fået tilført økonomiske midler til et allersidste forsøg på at finde den. Ja, faktisk skete det takket være en 12-årig vandbærer, som var en ud af flere hundrede ægyptiske arbejdere, der var ansat til forskellige opgaver under ørkenens bagende sol. Han ville lave en fordybning i ørkensandet til sine vandkrukker, men stødte mod noget hårdt, som viste sig at være et trappetrinene på den trappe, der førte lige direkte ned til faraoens grav. Drengen blev belønnet med penge, der sikrede ham resten af hans levetid. Han blev fotograferet med en stor og smuk halskæde med skarabæer og andre symbolske figurer, som blev fundet i graven. Graven var næsten intakt og fyldt med ekstraordinære gravskatte. Tutnkhamons gyldne gravmaske er et grafisk symbol, som er blevet brugt af mange, heriblandt Beyoncè, og i mange situationer. Efter gravfundet opstod der således en veritabel “tutmania”.

Fotoet af den 12-årlige vandbærer Hussein Abdel-Rassoul blev kilde til en god indtægt for drengen i resten af hans levetid. Han poserede med fotoet tæt på Tutankhamons grav og forklarede de besøgende, at det var ham, der havde fundet stedet. Det lille foto viser Hussein som 70-årig, hvor han holder billedet. Efter Husseins død overtog hans søn pladsen i Kongernes Dal, hvor han fortsætter med at fortælle historien. Til højre ses det smukke, forgyldte hængesmykke med skarabæer udført i lapis lazuli, som blev fundet i graven.

Hvordan døde Tutankahmon?

Ja, der har været mange teorier herunder blandt andet en teori om, at han var blevet myrdet, da røntgenbilleder i 1968 afslørede en skade på kraniet. CT-scanninger og dna-analyser slog imidlertid i 2010 fast, at skaden var sket efter hans død. Konklusionen var nu, at det ikke var en enkelt begivenhed, der var årsag til hans død, men tværtimod en kulmination af flere faktorer herunder infektion med en af de mest dødelige malariaparasitter.

Den unge farao Tutankahmon blev konge i en alder af 9 år, og derfor blev der speciafremstillet møbler og våben i børnestørrelse til ham. Han regerede fra 1336-1326 f. Kr., og da han allerede døde som 19-årig, blev hans magtfulde periode kort. Hans regeringsperiode var i det 18. dynasti, som strakte sig over en 500 år lang periode, i hvilken Ægypten nød status som det mest magtfulde land i verden. Hæren kontrollerede landområder fra det nordøstlige Afrika til det vestlige Asien med enorme ressourcer og rigdomme. Faraoen var søn af Re og den jordiske udgave af Horus, søn af Osiris. Han var halvt gud og halvt menneske og var på denne måde forbindelsesleddet mellem guderne og menneskene.

Den krumme, sorte tværøkse på vægmaleriet til venstre blev brugt i sidste del af mumificeringen for at gøre den døde i stand til at se, høre og bevæge sig i underverdenen. Til højre tronstolen tilpasset en 9-årig konge.

Hvordan var Tutankahmons rejse gennem Underverdenen til Dødsriget?

Præster forberedte Tutankhamon til hans rejse gennem Underverdenen ved at pakke hans grav med alt, hvad han havde brug for på rejsen og i sit senere liv. For at komme til Livet efter Døden, måtte den afdøde passere 12 porte i Underverdenen, som var fuld af farer og onde kræfter, der kun kunne overvindes med magi. For at kunne komme igennem var det nødvendigt, at den afdøde kendte navnene på portenes vogtere. Der var ikke en enkelt vej at komme igennem. Hver eneste person valgte fra en række besværgelser dem, der skulle skabe netop denne persons unikke vej igennem. Ceremonien med vejning af hjertet var et afgørende øjeblik. Guden Anubis med sjakalhovedet fungerede som guide gennem Underverdenen og placerede den afdødes hjerte på en vægt og vejede det mod gudinden Maats hvide strudsefjer. Hvis Der var ligevægt, blev den afdøde dømt fri for sine synder af bl.a. Osiris og var garanteret evigt liv. Hvis der ikke var ligevægt, ville den afdøde være død for evigt, og hans hjerte ville blive ædt af den monstrøse gudinde Ammit, som var både krokodille, løve og flodhest på samme tid.

Det skrevne ord havde autoritet, men for at gøre besværgelser effektive, var det nødvendigt, at ord blev udtalt. Magi var lige så vigtig for ægypterne som luft, vand eller mad. Ordenes magi gav styrke til den afdøde. Ved at sige navnene højt på de overnaturlige dæmoner, han mødte i Underverdenen og besvare deres spørgsmål, var han i stand til at kontrollere dem.

Hieroglyffer – udskåret i elfenben og ibenholt – på låget af denne æske staver Tutankhamons navn ved fødslen : “Tutankhamon, Ruler of Southern Iunu”. Som den royale skik og brug foreskrev, var navnet omgivet af en “ramme”, en kartouche. Det er mest sandsynligt, at Tutankhamon kunne læse og skrive, da det var forbeholdt de få. Skrivere var højt estimerede, og arbejdet krævede kunstneriske færdigheder. De hieroglyffer, som skrivere kopierede på gravkammervægge, blev bagefter udskåret og malet af dygtige kunstnere. Æsken rummede mange smykker og kronjuveler samt “crooks and flails” (krumstave og plejle), som var symboler på faraoens magt og autoritet. Staven repræsenterede kongedømmet, mens plejlen repræsenterede landets frugtbarhed.

Sjælen tog form som Ba, der afbildes som en fugl på den afdødes hoved. Den kunne forlade graven for at flyve til de levendes land, men hver nat fløj den tilbage for atter at blive forenet med mumien. Ka var den afdødes livskraft, hans ånd og væsen, og Ka boede i mumien. Tutankhamons royale Ka boede også i statuer af ham og blev holdt i live med mad og besværgelser, som præsterne sørgede for.

Model af en solbåd med trone og to årer. Der var 35 sådanne modeller af skibe i graven. Magiens kraft ville forvandle dem til fuld størrelse, så de kunne bruges i Livet efter Døden.

Ægyptiske besættelser lå langs med Nilen. Floden var den vigtigst hovedfærdselsåre, og skibe var de primære transportmidler. Under “Opening of the Mouth”-ceremonien blev den afdøde sendt på sin rejse med ønsket om, at han ville tage med skib på en pilgrimsrejse til Osiris´ tempel ved Abydos. Osiris repræsenterede frugtbarhed og var inkarnationen af den afdøde samt den genopståede. I “Spell 99” i “De dødes bog” beordrer den afdøde en færge til at bringe ham til den østlige del af himlen. Besværgelsen giver de symbolske navne for hver del af skibet – årerne er Horus´ finger, og sejlet er Nut, himlens gudinde.

32 statuer af guder og monarker var placeret i store træskrin i graven. Her ses Tutankhamon som Horus, søn af Osiris. Han bærer en kegleformet, hvid krone fra det nordlige Ægypten, en lægget kilt og en bred royal kæde. Kongen var en levende gud, så længe han sørgede for *maat* (balance, struktur, retfærdighed, etiske værdier) og udførte sine kongelige pligter. Når han døde, blev han en levende gud i Livet efter Døden og var nært tilknyttet Osiris og solguden Re.

Panteren symboliserede Underverdenen og nattehimlen. Man regnede med at, dette stærke dyr kunne se i mørke. Tutankhamon bærer den høje krone for det nordlige Ægypten. Faraoen var konge for hele landet og forenede både den nordlige og den sydlige region (Upper and Lower Egypt).

Gyldne ceremonielle skjolde, som for første gang er uden for Ægypten.

Forgyldt træfigur af Tutankhamon på et lille skib. Man forestillede sig, at billeder og ord blev levende i Livet efter Døden. Det var for farligt at afbilde Tutankhamons bytte, som var en flodhest, der repræsenterede den onde Seth.

Spell 63 A “Book of the Dead”:

“My name flourishes for me”

“De dødes bog” var en samling af næsten 200 besværgelser samlet i århundreder fra de tidligste tider i den ægyptiske civilisation. Den blev kaldt “book for coming forth by day”, fordi den udstyrede den afdøde med et “rutekort” gennem Underverdenen til Livet efter Døden. Besværgelserne beskyttede, og steder samt væsener med overnaturlige kræfter blev beskrevet.

Kongens ansvar for opretholdelse af *maat* inkluderede også overvindelse af de onde kræfter i naturen. Herover ses en royal strudsejagt i den østlige del af ørkenen, og Tutankhamon står triumferende på en vogn trukket af løbende heste. Tøjlerne sidder godt. fast om hans talje, hans bue sigter præcist og sikkert mod en struds. Han kan tæmme naturen og behersker denne.

Spell 43 “Book of the Dead”:

“The head of Osiris shall not be taken from him and my head will not be taken from me”

Hjertet var den vigtigste del af kroppen -center for hukommelse, intelligens og personlighed. Hovedet kom på andenpladsen, da det var center for sanserne. Den værste straf var halshugning, som var reserveret dem, der pådrog sig gudernes vrede. Besværgelser sikrede, at den døde konges hoved forblev sammen med hans krop efter døden. Under mumificeringsprocessen og begravelsesritualerne blev hovedet behandlet med allerstørste omhu, og præsterne afstivede forsigtigt hovedet med rituelle hovedstøtter som på billedet herunder.

Rituelle hovedstøtter, hvormed præsterne afstivede den afdødes hoved, der blev behandlet med den største respekt og omhu. Solguden Re´s daglige rejse tværs over himlen repræsenterede genopstandelse. Den blå farve var himlens farve og et symbol på den magiske genfødsel, der skulle finde sted i Livet efter Døden.

Denne ceremonielle seng var sandsynligvis lavet til Tutankhamons begravelse. Løvefødderne vogter over ham, og selve sengen repræsenterer ideen om opstandelse. Løven var det mest magtfulde dyr i det antikke Ægyptens verdensanskuelse. Sengen har billeder og udskæringer, der skal give Tutankhamon sikkerhed og beskytte ham mod de mørke kræfter, der vil gøre ham fortræd. Sengens ramme i ibenholt er dækket af bladguld. Ved fodenden er der udskæringer af Bes, de nyfødtes vogter, og Tawaret med et ansigt som en flodhest. Begge skulle yde Tutankahmon beskyttelse.

Osiris var søn af Geb (Jorden) og Nut (Himlen) og var den første farao i Ægypten. Hans jaloux bror Seth myrdede ham, skar hans lig i stykker, spredte delene ud over landet og udråbte sig selv til konge. Osiris´ søster Isis, som også var hans kone, samlede Osiris´ ligdele. Hun og hendes søster Nephtys bandt stykkerne sammen. Isis brugte magi til at bringe den døde konge til live igen. Da Osiris´søn, Horus, kæmpede mod Seth, forblev Osiris konge af Underverdenen , og Horus blev konge på Jorden. Alle faraoer blev derefter den jordiske inkarnation af Horus.

Tata, som var symbol på frugtbarhed og derfor også symbol på genfødsel og opstandelse i livet efter døden, bærer den hvide krone fra Øvre Ægypten. Han sørgede også for beskyttelse i Underverdenen. En hårtot tilhørende Amenhoteps hustru, dronning Tiye -Tutankhamons bedstemor, blev fundet i graven sammen med den lille statue i midten, som forestiller Kong Amenhotep 3. Til højre ses en figur af Sened, som var en at de beskyttende guder, der holdt øje med Tutankhamon på hans rejse gennem Underverdenen.

Til venstre ses en figur af Herwer, der ifølge “Book of the Dead” er den udgave af Horus, som kæmpede mod hans onkel Seth og gjorde krav på tronen i Ægypten for at hævne sin far. Til højre ses Duamutef med sjakalhovedet. Alle Horus´ sønner var beskyttet af en gudinde. Duamutef var beskyttet af Neith, gudinde for krig og jagt.

De ægyptiske guder antog forskellige former. Horus eksisterede som Re, solens og universets gud, og blev altid fremstillet med et sjakalhoved i lighed med Herwer. Guden med sjakalhovedet, Duamutef, var en af Horus´ 4 sønner. Disse 4 overvågede processen, når organerne blev fjernet i forbindelse med mumificeringen: mave, lever, tarme og lunger. Duamutef holdt specielt øje med maven og beskyttede kongen i Underverdenen.

Når Tutankhamons farlige rejse er tilendebragt, bryder de første lysstråler frem. Beskyttelse mod overnaturlige kræfter udføres af amuletter og magiske besværgelser, og gudernes hjælp og indflydelse har gjort det muligt for ham at passere sikkert gennem Underverdenen. Men før han endeligt kan vende ryggen til Underverdenen, skal hans ba og ka forenes. Først derefter kan Tutankhamon unddrage sig døden og blive genfødt i livet efter døden.

Denne dramatiske kæmpe ka-statue af Tutankhamon markerer hans passage fra den mørke nat i Underverdenen til hans genfødsel ved daggry. Den sorte hud symboliserer Nilens frugtbarhed med dens evige løfte om genfødsel. Guldet symboliserer solen og gudernes hud og markerer hermed Tutankhamons guddommelighed. De stikkende øjne er lavet af den vulkanske sten **obsidian**. Sandalerne og den truende cobra på hans pande er af bronze.

Ligesom Isis mumificerede den myrdede Osiris´kropsdele ved at pakke dem ind i stofbandager, mumificerede præster de afdøde. Omhyggeligt fjernede de al fugt, tog maven, leveren, lungerne og tarmene ud og opbevarede dem i krukker. Tutankhamons ka boede i mumien, og det var nødvendigt at holde denne intakt, for at den magiske genfødsel kunne finde sted, når den afdødes ba vendte tilbage som en fugl og blev forenet med ka. Herefter blev den afdøde lige som Re og Osiris genfødt i en ny og bedre udgave af sig selv.

Hver aften, når solen går ned, dør Re en symbolsk død. Han forlader sin solbåd for at rejse fra vest til øst gennem Underverdenen, hvor han møder Osiris, Underverdenens gud. De to guder møder hinanden som fugle. De omfavner hinanden og forenes et kort øjeblik, og i denne proces bliver de igen unge. Osiris forbliver i Underverdenen, mens Re igen entrer sin solbåd for at gentage sin daglige rejse over himlen, når en ny dag bryder frem.