Vi nærmer os med hastige skridt julen 2021, og London er SÅ klar:

For enden af EXHIBITION ROAD ved Natural History Museum er skøjtebanen klar, og de smukke lysdekorationer danner en stemningsfyldt julekulisse. Hvinene i baggrunden fra udrykningskøretøjerne minder os om, at hverdagen også er fuldt tilstede, mens både børn og voksne hygger på skøjtebanen.

Forbrugsfest eller ej…På Sloane Square hos John Lewis er alle sejl sat til for at skabe max julestemning. Et imponerende stykke arbejde af yderst kreative folk. Et vue ned gennem alle etagerne skaber virkelig en WAUWWWW-reaktion.

De smukkeste juletræsdekorationer med matchende borde. Kreative sjæle kan få masser af inspiration hos John Lewis, hvor der virkelig er leget med farvetemaerne.

På vores hjemmebane i Battersea ved Circus Village West har Moyses Stevens, den legendariske blomsterbutik med start i 1876, gjort alt klar i de smukkeste julefarver.

Området ved Saatchi Galleri på Kings Road har sin helt egen charme. Det er fantastisk stemningsfyldt at sidde udenfor på caféer og restauranter i november måned og samtidig nyde julebelysningen.

Allerførst cruiser vi lige over Chelsea Bridge og nyder aftenfilmen af Themsen, Circus Village West og Battersea Power Station, der med sine fire karakteristiske skorstene under 2. Verdenskrig blev brugt som “landmark” for de engelske piloter, når de vendte hjem efter bombetogter. I dag er Batttersea Power Station i fuld gang med at blive transformeret til et stort shopping center med mange andre faciliteter, der integreres med den nye bydel, som Circus Village West er en væsentlig del af.

Så cruiser vi over Themsen og nyder den fantastiske udsigt med storbyens lys og stemning.

Udsigt over Themsen mod Battersea Power Station og Circus Village West fra Albert Bridge