Et af dagens absolutte højdepunkter er for mig at fordybe mig i dagens avis. Den tager mig med rundt om i verden, og det er en stor fornøjelse at læse stof, der er bearbejdet med udsagn fra flere sider kombineret med journalistens research. Naturligvis er der forskel på den valgte vinkel og det valgte fokus, men vi er heldigvis langt fra dengang, hvor det, der stod i avisen blev betragtet som sandheden. Som Niels Hausgaard siger: “Enighed gør dum,”, så der skal altid være plads til en god diskussion. Det har vi heldigvis frihed til. Vi kan diskutere alt, stort set mene hvad vi vil og vi kan kun blive klogere og mere nuancerede ved at lytte til andres holdninger og perspektiver. Så er det, at vi virkelig udvikler os og flytter os. En fri presse er næsten et privilegium i verden i dag, hvor netop pressefriheden er under stærkt pres i mange lande, som vi betragter som demokratier, der ikke ligger langt fra vores egen baghave. Netop frihed til debat bliver ekstra kvalificeret af, at folk er velorienterede ved at kende både dybde og bredde i diverse problemstillinger og aktuelle situationer. Her spiller avisen er væsentlig rolle, og jeg kan blive helt desperat ved tanken om, at færre og færre læser aviser med baggrundsartikler, nuancer og dybde. Mange, ikke blot unge, orienterer sig hastigt i tabloidpressens netudgaver, der er præget af sensationer og “hurtige” overskrifter. Også de sociale medier spiller en rolle, måske mest for de unge, da nyheder og forskellige debatoplæg også deles her, men problemet er netop, at man oftest deler udsagn/problemstillinger, man er enig i og tjekker derefter “likes”.
For at vi kan bevare vores frihed og blive ved med at kæmpe for den, er det vigtigt, at vi har viden og er velorienterede i den verden, vi lever i. Det sætter alt i perspektiv og giver netop nuancer. Digtet herunder sætter FRIHED i perspektiv. Kampen for frihed kan være hård og meget langvarig. Folk dør for friheden, folk kæmper for friheden og ofte kommer resultatet måske først i næste generation…..eller næste….eller……
Forfatteren Lawrence Ferlinghetti skrev nedenstående digt i 2007, men det er mindst lige så aktuelt i dag. 24. marts 2019 blev Lawrence Ferlinghetti 100 år, og måske skal man netop indeholde så mange års tanker og visdom for at skrive et så præcist digt. Han er blevet inspireret af den libanesiske digter Khalil Gibran, som også har skrevet et digt med titlen “PITY THE NATION”. Dette udkom i 1933 -to år efter hans død.
