Så går turen til Cuba. caribiske bountystrande, stråhatte, cigarer, rom, undertrykkelse, slagsmål med politiet, zumba og salsarytmer, revolution, Hemingway – ja, det er blot nogle af de ”billeder”, der løber gennem tankerne inden den spændende 17-dages tur til en helt anden kultur med en helt anden politisk virkelig og en ganske anden historisk baggrund. Cuba er Caribiens største ø, blev i 1492 opdaget af Columbus, og har siden gennemlevet erobringer, krige og revolutioner. Det mest sensuelle og hjertevarme land i Centralamerika siges det at være, men også et mystisk og isoleret land.
Smørhullet Danmark forlader vi tidligt om morgenen med 12-13 timers flyvetur foran os via Paris Charles De Gaulle, inden vi ankommer til Havana.
Som forberedelse til turen har den fantastiske og også chokerende roman ” Kvinder i hvidt” haft plads på læselisten. Den er skrevet i 2012 af Cecilia Samartin, som er født på Cuba, men er vokset op i LA, da hendes forældre flygtede fra revolutionen. Hun er uddannet psykolog og arbejder som socialarbejder blandt mellemamerikanske indvandrere sideløbende med sit arbejde som forfatter. Således har hun masser af ”hands-on” erfaringer at trække ind i sine romaner. Det er en skønlitterær fortælling om en kvinde, Silvia, og hendes familie i den historiske kontekst og den politiske virkelighed, hvor kritik af og protest mod etpartiregimet ikke tolereres. Silvias mand, Ernesto, bliver af de cubanske myndigheder i 2003 arresteret sammen med en række andre menneskerettighedsforkæmpere og idømmes 28 års fængsel. Silvia stifter sammen med andre koner og kærester til de fængslede dissidenter bevægelsen Damas de Blanco = Kvinder i hvidt. Hver søndag samler hun kvinderne til at gå sammen med hende fra kirken til en park -alle klædt i hvidt med en rød gladiolus i hånden. De begyndte at marchere i tavshed med bevågenhed fra udenlandske journalister og ikke mindst voldsomme chikaner fra regimets side. Desuden følger man de enormt brutale forhold i fængslet, hvor Ernesto må tåle indespærring, tortur, ydmygelser etc. af uhørt omfang. En lærerig og fængslende roman, der også bibringer megen kulturel og historisk viden.
Styret forsøgte som sagt i den virkelige verden at stoppe de ugentlige manifestationer, men endte med stiltiende at acceptere de stilfærdige demonstrationer. Virkelighedens “Kvinder i hvidt” blev i de statsstyrede medier omtalt som ”Kvinder i grønt” med henvisning til farven på de amerikanske pengesedler, da medierne hævdede, at de blev betalt af USA. Endnu engang må man konstatere, at vi i Danmark er så langt fra virkelig at kunne sætte os ind i, hvor dyrebar vores frihed og demokrati egentlig er og hvor barsk kampen for disse rettigheder er mange steder i verden.