Caffé Concerto
I London finder du de legendariske “Caffé Concerto” restauranter mange steder i storbyens centrum. Jeg kan anbefale et besøg på en af de stemningsfulde restauranter/caféer med hyggelig baggrundsmusik, smagfuld indretning, fin service og et udvalg af de lækreste delikatesser til såvel morgenmad, frokost, aftensmad samt “afternoon tea”. Det er umuligt at gå forbi de smukke vinduer med de overvældende kagedelikatesser uden at blive fristet. Det er bagekunst i højeste gear.
En “afternoon tea” for two består af tre “etager”, hvor man starter fra nederste “hylde” sammen med et glas prosecco. Der er mini brioche boller med røget laks og æggesalat, finger-sandwich med agurk/flødeost og kylling/soltørrede tomater. På næste “hylde” finder man lækre, lune scones med og uden rosiner samt smør og syltetøj på ægte engelsk maner. Til sidst afrunder man fornøjelsen i toppen med et patisseriesortiment, der kan mætte enhver sød tand. Her er blåbærtærte, fragilité, maccarons etc.
“Caffé Concerto” blev skabt i Italien i 1920 og var et udstillingsvindue for celebre sangere. Også den russiske forfatter Maxim Gorkij har siddet ved et bord i restauranten indrettet i venetianske stil fra 1700-tallet. Her har han kunnet diskutere med intellektuelle fra den engelske koloni i Alassio. Delikatesserne blev skabt af Ronaldo Balzola, som havde lært kunsten af Gustavo Pfatisch i Turin i det nordvestlige Italien. Han blev chefkok for kagedelikatesserne hos kongehuset i Savoy/Savoie i 1929. Restaurantkæden i sin nuværende form blev grundlagt i 1996 med hovedkvarter i London og omfatter nu ikke mindre end 18 restauranter i London. Du kan også finde “Caffé Concerto” i De Forenede Arabiske Emirater.
Interiøret på “Caffé Concerto” på Kensington High Street er der gjort meget ud af. Det er ganske enkelt “amazing”.
Der afholdes også events med live music i restauranten
Men kender du historien bag fænomenet “afternoon tea”?
Før “afternoon tea” blev introduceret i Storbritannien, havde englænderne to hovedmåltider: “breakfast” og “dinner”. Fra midten af 1800-tallet ændrede tidspunktet sig for “dinner” hos middel- og og overklassen sig fra at være et måltid midt på dagen til at være et måltid serveret på et ret sent tidspunkt – “at a fashionably late hour”. Dette behagede ikke hertuginden af Bedford, Anna Maria Stanhope (1783-1857), som blev ramt af “a sinking feeling” ved 4-tiden om eftermiddagen. I starten skulle hendes tjenere snige en kande te og noget brød ind til hende, men snart begyndte inviterede venner at dukke op og gøre hende selskab på Belvoir Castle. Menuen var små kager, sandwiches og søde lækkerier samt naturligvis te. Denne nye vane blev så populær, at hertuginden fortsatte stilen, da hun vendte tilbage til London, og “high tea” vandt hurtigt indpas hos mange andre værtinder for sociale sammenkomster.
Benihana, 77 King`s Road
Restaurant Benihana i Chelsea er stedet, du absolut må besøge, hvis du ikke blot vil nyde en middag, men også have en helt usædvanligt unik restaurantoplevelse. Benihana er en restaurant i autentisk japansk til, hvor maden bliver tilberedt på teppanyaki grill lige foran gæsterne. Man sidder ved “open tables”, og i midten står kokken og tilbereder maden, som gæsterne har bestilt. Ja, “tilbereder” gør han selvfølgelig, men samtidig er selve tilberedningen et stort teater. De skarpe knive bliver nærmest til dansende knive, og det er et helt show, der folder sig ud for gæsternes øjne.
På menukortet er der et stort sortiment af spændende delikatesser fra “edamame, prawn tempura, chicken yakitori appetisers” til “hitachi teriyaki sirloin steak, miso black cod” og et “seafood palace” af “lobster, scallops, black cod and salmon”. Alle teppanyakiretterne serveres med salat, hitachi grøntsager, japansk løgsuppe, en rejeappetiser og dampede ris.
BON APPETIT!
Det er spændende at dykke ned i historien bag Benihana restauranten. Den begynder med en efterkommer af en samuraikriger og en lille “coffee shop” i Tokyo. Lige efter krigen besluttede Yunosuke Aoki, som var efterkommer af en samurai og en populær entertainer, at åbne en “coffee shop” sammen med sin kone, Katsu. De ville gerne tilbyde noget nyt og anderledes, der adskilte dem fra andre “coffee shops” i området, og derfor cyklede Yunosuke mere end 30 km for at skaffe rigtig sukker til at servere i sin café.
Sønnen Hiroaki havde bemærket sine forældres flair for at gøre noget anderledes, og efter college flyttede Hiroaki til USA for at åbne sin egen restaurant. Han startede med at sælge is på gaden i Harlem, mens han studerede om natten, og måske takket være de farverige japanske paraplyer, som han udstyrede sine lækkerier med, fik han sparet 10.000 dollars sammen og kunne med et ekstra lån åbne sin første teppanyaki restaurant på West 56th Street i New York. Den blev opkaldt efter forældrenes “coffee shop”, Benihana, og åbnede i 1964. En madanmelder skrev en uforlignelig anmeldelse, og snart derefter åbnede Hiroaki sin anden restaurant i New York og en tredje Benihana i Chicago. Da Hiroaki Aoki døde i 2008 i en alder af 69, havde han virkelig sat sine fodspor i form af et imponerende eftermæle med mere end 70 Benihana restauranter i USA samt i Caribien, Central- og Sydamerika, Mellemøsten og Storbritannien.
Hidden secrets i Pavilion Road
Mindre end et stenkast fra den travle Sloane Square ligger den pittoresque lille gade Pavilion Road. En stille og rolig oase, man næsten ikke kan tro ligger midt i Chelsea i det pulserende London life. Vi besøgte restauranten “Hans’ Bar & Grill”, som ligger her midt mellem kunsthåndværkere og delikatesseforretninger. Det er spisestedet på det 5-stjernede boutique-hotel 11 Cadogan Gardens, og vi var heldige at falde i hænderne på stedets sommelier, der anbefalede marokkansk rødvin, og hvilken vin -ja, så englene synger. De forsøger at sætte fokus på de mindre kendte vinområder og vil i foråret lave temaarrangementer med fx marokkansk mad & vin, asiatisk mad & vin. Fantastisk idé! Trods det danskklingende navn er restauranten opkaldt efter en prominent englænder, lægen og samleren Sir Hans Sloane, hvis datter Elisabeth blev gift med Lord Cadogan, som kun var blevet velsignet med døtre – og ingen sønner! Således endte Sloane-godserne i det centrale London hos familien Cadogan og har siden været grundlaget for denne families velstand.
Også den legendariske blomsterkæde Moyses Stevens, der har eksisteret siden 1876, kan man møde på Pavilion Road og blive imponeret af de smukke dekorationer. Ja, her må blomster siges at være kunst. Moyses Stevens er Londons ældste og mest prestigefyldte blomsterhandler, og i nogle af butikkerne (fx i Circus West Village) arrangeres der kurser. Mon ikke man kunne lære et par tricks af sådan nogle med 140 års erfaring?
Interessante bygninger i London
Den engelske pub -et ikon i gadebilledet
The Falcon i Clapham
The Lighthouse på Battersea Park Road