Måske kender du SOS Børnebyernes logo og koncept. Måske har du set reklamer i tv for fadderskaber hos SOS Børnebyerne. Men hvordan er hele denne store verdensomspændende organisation startet og hvornår?
SOS Børnebyerne er i dag en af verdens største humanitære børneorganisationer og er til stede i mere end 130 lande over hele verden. SOS Børnebyerne Danmark har finansieringsansvar og et særligt tæt samarbejde med 7 lande: Cambodja, Laos, Kenye, Somaliland, Rwanda, Etiopien, Tanzania og Zanzibar. I løbet af de sidste 70 år har SOS Børnebyerne hjulpet 4 mio. børn til et bedre liv. I Danmark har ikke mindre end 50.000 SOS-faddere og faste bidragsydere valgt at støtte de sårbare børn i SOS Børnebyernes regi. 6000 SOS-mødre i børnebyerne er særligt uddannede til at tage sig af omsorgssvigtede børn, og at komme ind i en SOS-børneby gør en afgørende forskel for et forældreløst, forladt eller sårbart barn. Her får barnet en familie, en mor, søskende, et hjem med kærlighed og omsorg samt skolegang og uddannelse. Alt sammen lige præcis det, der er vigtig for, at barnet kan skabe sig en god fremtid og et godt liv.
Men hvordan og hvornår startede SOS Børnebyerne?
Da 2. Verdenskrig sluttede, var der nød og fattigdom i rigelige mængder. Den unge lægestuderende, Hermann Gmeiner, boede i Østrig og så, hvor stor fattigdommen var i det krigshærgede land. Hermann havde selv været soldat i Rusland, Finland og Ungarn, hvor han havde oplevet krigens grusomhed. Det påvirkede ham voldsomt at være vidne til, hvordan børn mistede deres forældre til krigen, og hvor ensomme og isolerede de efterladte børn var. I 1949 var der også i Østrig mange forældreløse og udsatte børn, der forsøgte at overleve under ubarmhjertige betingelser. Hermann Gmeiner havde selv mistet sin mor som 5-årig, hvorefter hans ældste søster overtog ansvaret for de 8 yngre søskende og blev således den vigtigste omsorgsperson. I ham opstod ideen til den første børneby. Han havde selv set og oplevet, hvordan en anden person kunne blive en slags erstatning for en mor, og han var overbevist om, at man først virkelig effektivt kunne hjælpe de forældreløse børn, når de fik deres eget hjem og en ny familie. Med en kapital på 200 kr. og et brændende ønske om at hjælpe forældreløse børn, tog han i 1949 initiativet til den første SOS-børneby i Imst i Østrig. Han mente, at hvis tilstrækkeligt mange gav én schilling, kunne han oprette en fond. Den unge mand fik herefter så travlt, at han opgav sit lægestudie og helligede resten af sit liv til forældreløse og sårbare børn.
Det er en helt igennem utrolig og fantastisk historie om, hvordan et enkelt menneskes initiativ og engagement skabte fundamentet for en verdensomspændende organisation.
På billedet herover ses SOS Børnebyernes grundlægger, Hermann Gmeiner, med en gruppe glade SOS børn fra SOS-børnebyen i Daegu i Sydkorea. Hans motto var:
“Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen”
At komme ind under SOS Børnebyernes vinger er med til at ændre et forældreløst eller sårbart barns liv for altid. I 2019 kunne SOS Børnebyerne således fejre sit 70 års jubilæum. Udover de 4 mio. børn og unge, som SOS Børnebyerne i de forløbne 70 år har hjulpet både i børnebyerne og med det forebyggende arbejde for udsatte familier, er det tydeligt, at hjælpen går i arv til deres børn. Så den langsigtede hjælp er til at få øje på.
Hvornår og hvordan kom SOS Børnebyerne til Danmark?
I 1963 blev nogle danskere opmærksomme på ideen med børnebyer til forældreløse børn, og derfor var det en gruppe frivillige, der i 1964 startede foreningen “Danske venner af SOS Børnebyerne” i København. I 1976 blev det første egentlige kontor åbnet, og navnet blev ændret til “SOS Børnebyerne Danmark.” Gennem “riskornskampagnen” samlede danskerne ind til at financiere to familiehuse i den nye børneby i Dagau i Sydkorea. På det tidspunkt var der 490 faddere i Danmark. Herefter steg antallet af danske faddere og bidragydere støt, og der har været dansk finansiering bag nyopførte børnebyer og skoler i bl.a. Sierra Lene, Indien, Rwanda, Botswana, Burundi ogPeru. I dag er 50.000 danske faddere med til at sikre mere end 80.000 forældreløse og udsatte børn og unge over hele verden en tryg opvækst i SOS Børnebyernes regi.
Hermann Gmeiner døde i 1986 66 år gammel og blev for sit arbejde med børnebyerne flere gange nomineret til Nobels fredspris uden at modtage den. Han ligger begravet i SOS Børnebyen i Imst i Østrig. Så man må sige, at Hermann Gmeiner er en person, der i allerhøjeste grad har sat sig spor selv mange år efter sin død.
