“Små påsatte brande” af Celestr NG
Hr. Ferdinand 2017
“Til dem derude, der selv går og puster til ilden”.
Sådan indledes romanen med budskab til os alle, selv om bogens ramme er typisk amerikansk. Bogens temaer er vort forhold til faste rammer, at forfølge dine drømme uanset omkostninger, frihed, tolerance, at tænke anderledes, at vælge anderledes, fordomme, racisme for blot at nævne nogle af dem, der optræder i bogen.
Vi er landet i Shaker Heights i Cleveland, hvor vi møder to familier, som er vidt forskellige, både hvad angår værdier, baggrund og socialklasse. Bogen indledes med en beskrivelse af et brændende hus, som tilhører familien Richardson. Det er tydeligt, at de alle mener, branden er påsat af familiens teenagedatter, Izzy, som desuden er forsvundet. Bogen slutter med den samme episode, og i løbet af romanen oprulles alt det, der går forud for denne episode med de “små påsatte brande” i huset. Den Izzy, som har været familiens sorte får og den utilpassede, er over alle bjerge, men det går pludseligt op for Mrs. Richardson, at
“Det barn, hun havde troet var hendes modsætning, men som tværtimod inderst ind havde både arvet, båret på og næret den samme gnist, hendes mor for længst havde kvalt, den samme brændende vished om, at hun kendte forskel på rigtigt og forkert. Hun tænkte, som hun ville gøre i mange år fremover, på fotografiet med den gyldne fjer. Var det et portræt af hende eller hendes datter? Var hun fuglen, der ville være fri, eller var det hende, der var buret?”
Udover forældrene består familien Richardson af teenagebørnene Moody, Lexia, Trip og Izzy. Kunstneren Mia, som er alenemor til teenagedatteren Pearl, ankommer til Shaker Heights efter at have boet et hav af steder, og efter kort tid bliver Richardson-familiens hjem Pearls faste base. Her oplever hun helt andre værdier og et andet familieliv, men efterhånden væves de to familier på godt og ondt mere og mere ind i hinanden. Mia har lejet et hus, som Richardsonfamilien ejer, Mia bliver kraftigt opfordret til at blive hushjælp hos familien, Pearl nyder hver dag at være sammen med Moody og senere også med Trip, mens Izzy finder et fristed hos Mia, fordi de deler den kunstneriske interesse. Senere finder også Lexia hjælp og tryghed hos Mia og Pearl. Der er mange “små påsatte brande” i bogen, som får tingene til at udvikle sig i mange forskellige retninger, hvorved de to familiers forhold bliver næsten som forbundne kar. Når der sker noget i den ene familie, får det konsekvenser i den anden.
Det store dilemma i bogen drejer sig om en kinesisk kvinde, der en januarmorgen har efterladt sit to måneder gamle spædbarn på en brandstation som den allersidste udvej. Det velbeslåede ægtepar McCullough, der i 10 år forgæves har prøvet at få deres eget barn, vil adoptere babyen. Moren til spædbarnet, Bebe, kender Mia, og McCullough-parret er venner af Richardsonfamilien, og tovtrækkeriet om forældremyndigheden involverer begge familier på hver sin side. Retssagen, hvor Mr. Richardson repræsenterer McCullough-familien, bølger gennem samfundet med sympatier og antipatier for de to parter. Barnet har jo en mor, men McCollough-parret mener, at de er de rette til at give barnet den bedste og mest kærlige omsorg og de bedste muligheder i livet fremover. Biologi, kærlighed og hvad er en rigtig mor sættes i spil sammen med racisme, fordomme og ufine metoder. Izzy, der i Mias anerkendende selskab, er vokset og har fået plads ude af det hjemlige “bur”, er fuld af sympati for Bebe, og efterhånden begynder hendes søskende også at fatte sympati for Bebe. Dilemmaet sætter mange ting på spidsen i de to familier, og flere dilemmaer ruller ind på scenen. Mrs. Richardson ønsker at ramme Mia og researcher på hendes baggrund og Pearls fødsel og opvækst. Mias lejemål bliver opsagt, og sammen med Pearl og deres få ejendele må Mia atter ud på landevejen og finde et nyt sted at slå sig ned. For første gang har Pearl slået rødder og skabt sig relationer et sted, men de må af sted. En kidnapning, en abort, fotografier af Richardsonfamilien i Mias fortolkning, den påsatte brand -ja, handlingen ruller hurtigere og mere intenst, jo længere man kommer ind i bogen. En absolut læseværdig bog, der er svær at lægge fra sig. Den har flot fokus på personernes udvikling og med budskab “til alle dem, der selv går og puster til ilden”