“En almindelig familie” af Helga Flatland

Forlaget Turbine 2018

Den norske forfatter, Helga Flatland, blev i 2017 vinder af Bokhandlerprisen for sin bog “En moderne familie”. Når man læser bogen, træder man virkelig ind i en moderne familie og bliver vidne til, hvordan der kan rokkes ved fundamentet i flere generationer, når en enkelt begivenhed bliver katalysator. Bogen egner sig fortræffeligt til en litteraturkreds, da der er masser af problemstillinger, der kan diskuteres. Alle har erfaringer fra deres egen og andres familier, som man automatisk kommer til at holde op mod bogens univers. Desuden har vi jo alle en opfattelse af, hvad en familie er, hvad en familie skal eller bør være og hvad der er med til at skabe en familie.

Vi møder hele familien i flyet på vej til Rom i anledning af farens 70-årsdag. Ægteparret Sverre og Torill har inviteret, og deres tre børn, Liv, Ellen og Håkon samt svigerbørn og børnebørn er med på turen. Synsvinklen starter hos Liv, men skifter senere til Ellen og Håkon, og vi lærer således de tre søskende at kende indefra og hører om begivenhederne samt deres opvækst fra meget forskellige vinkler. For første gang i 20 år er hele familien sammen, og ifølge Liv er der “en vis fremmedhed over for hinanden”. Til fødselsdagsmiddagen annoncerer Torill, at hun og Sverre efter et langt ægteskab har besluttet at gå hver til sit, og det store fokus i bogen er herefter, hvor forskelligt de tre børn efterfølgende tackler situationen . Liv har svært ved at finde fodfæste igen -også i sin egen familie. Forældrene repræsenterede for hende det trygge, et sikkerhedsnet, som ville opfange hende, hvis hun skulle falde. Hun er den af de tre søskende, som er mest afhængig af forældrene og mangler ifølge Ellen selvstændig tryghed, mister kontrollen og kan ikke få samling på sig selv. Man kan blive overrasket over, hvor forskelligt de tre søskendes forhold til forældrene har været op gennem deres opvækst, selv om de er vokset op i samme familie. For Liv er hjemmet hos moren blevet et museum over hendes egen barndom, “en udstilling af det, der er gået tabt”.

Forældrenes beslutning om at skilles er en beslutning, der sender små og store bølger af konsekvenser langt ud over landskabet mellem de tre søskende. Hvem skal tage ansvaret for, at de tre søskende mødes? Er Liv præget af angsten for at miste sine søskende? De tre søskendes indbyrdes forhold bliver virkelig sat i seismologiske svingninger, da de territoriale familieplader forrykker balancen på alle måder. Alle tre reflekterer over deres indbyrdes forhold i barndommen, og det er meget tydeligt, at de anskuer tingene fra tre forskellige platforme, og som bekendt “afhænger det sete af øjet, der ser”.

“…der trækkes et slør af falskhed hen over alle de minder, erindringer og opfattelser, som har med familie at gøre, når mor og far tilsyneladende bare kan knipse fyrre års ægteskab væk; så let forlade det fællesskab, der har skabt os”