”Under en anden himmel” af Mich Vraa
Lindhardt og Ringhof, 2023
I starten af romanen møder vi den 30-årige danske kvinde Emma, der arbejder som kok i London, men som er rejst til Sydfrankrig for at være i og rydde op i faderens hus efter hans død. Først sent i livet har hun fundet sin far, da hun er resultatet af en flygtig ferieflirt i Frankrig, og moren har ikke delt meget om faderen. På en sanketur efter morgler møder hun en gammel mand på en bjergskråning i Sydfrankrig. Han samler trøfler, men er meget konfus, hvorfor Emma bringer ham tilbage til farens hus. Den gamle mand Ritou og Emma fortsætter med at tilbringe dage sammen, og den ene dag går efter den anden, hvor Ritou fortæller sin livshistorie. Den unge kvinde er dog ikke hovedpersonen i romanen, men det er tværtimod Ritou, som efterhånden indtager denne rolle. Emma bruges faktisk mest som katalysator for historien, omend de to på en eller anden måde føler sig forbundet med hinanden og kan ikke bryde op igen. For Emma fylder sorgen og frustrationen over netop har mistet sin far blot 6 år efter at have fundet ham rigtig meget. Dette kan hun dele med Ritou, ligesom de begge har stor kærlighed til gastronomi, hvilket også afspejles i de opskrifter, der dukker op i løbet af bogen. Vi hører om Ritou opvækst i Fransk Indokina, nærmere bestemt i Vietnam, og hvor frustrerende det er for den lille dreng at skulle flytte til Frankrig efter Nordvietnams sejr over Sydvietnam. Vi hører om hans tid i Paris, Hongkong og også den grufulde tid som soldat i Algeriet i forbindelse med landets kamp for uafhængighed. Senere fører livet ham til London fir at arbejde inden fir diplomatiet på den franske ambassade
“ Dit liv har været som et eventyr. Men snart er det ovre. Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gære oprør, fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” Disse spådomsord modtager Ritou fra en kinesisk shaman