Anglada-Camarasa boede fra 1894 20 år i Paris og blev inspireret fra både Europa og Rusland med særlig opmærksomhed på folklore. Sigøjnertemaer og valencianske skikke blev en del af hans kunstneriske univers som fx her i “Blandt roserne” fra 1907, der var med på Biennalen i Venedig i 1907. Kvindens identitet er skjult bag det sorte hår, og der er et flot samspil mellem farverne i hendes påklædning og roserne.