Lige om hjørnet venter DEN STORE VIETNAMREJSE, hvor vi starter i hovedstaden Hanoi i nord og oplever landets mange facetter hele vejen ned til Ho Chi Minh City, hvorefter turen afsluttes med total afslapning på resortet Ho Tram Beach Resort, der ligger helt ned til stranden ved det Sydkinesiske Hav.
En tur til dette lange, smalle land klemt inde mellem det Sydkinesiske Hav samt Laos og Cambodjas grænser sætter mange tanker i gang. Templer, rismarker, napalmbomber, fattigdom, massakrer, pagoder, Viet Cong, Halong Bay, naturoplevelser -ja, et væld af modsatrettede tanker udgør kulissen for sådan en tur, hvor vi skal lære Vietnam meget bedre at kende -historien, kulturen, menneskene etc…. Jeg glæder mig til vidunderlige og ganske givet ubeskrivelige oplevelser. Det bliver fantastisk.
Helt fremme i hukommelsen står en Vietnamkrig med ufattelige rædsler og lidelser, som man næsten ikke tror et land kan rejse sig efter. Denne forfærdelige krig, som varede 20 år, tonede frem på sort-hvid tv i min barndom og ungdom, og de store protester og demonstrationer mod Vietnamkrigen i både USA og Europa er mejslet ind i min hukommelse. Landet blev efter 2. Verdenskrig en brik i den kolde krigs “dominopolitik”, og landet var delt i 2 lande -Nord- og Sydvietnam- mellem 1954 og 1975. Præsident Kennedy udstationerede flere tusinde militære rådgivere, hvilket i 1965 blev efterfulgt af 75000 amerikanske soldater i Sydvietnam. Dette fulgtes af et voldsomt bombardement af Nordvietnam, og i de følgende år blev der kastet dobbelt så mange bomber som i hele 2. Verdenskrig. I 1975 blev jeg student- ung og relativt sorgløs med hele verden ventende for mine fødder, men samme år brød den sydvietnamesiske hær sammen, og Saigon (nuværende Ho Chi Minh City) faldt 30. april. Herefter blev Vietnam genforenet efter, at mindst 3 mio. vietnamesere var døde og lige så mange sårede. I dag er Vietnam en socialistisk republik med næsten 100 mio.indyggere, hvor kommunistpartiet er det eneste tilladte. Ca. !0 mio. bor i landets største by, Ho Chi Minh City, og ca. 6,5 mio. bor i Hanoi. Der er 54 etniske grupper, men vietnameserne udgør 86 % af befolkningen.
Prins Henrik har ofte beskrevet sin opvækst i Vietnam og sin kærlighed til landet. Og hvorfor har han tilbragt en del af sit liv i Vietnam? Ja, allerede i 1800-tallet deltog Frankrig også i jagten på kolonier med billige råvarer og endnu billigere arbejdskraft, og derfor erobrede Frankrig 1858-62 det sydlige Vietnam. Hanoi blev besat i 1882, og franskmændene inddrog store landområder til minedrift samt kaffe- og gummiplantager. De så i øvrigt ingen problemer i at tjene penge på opium.
De seneste 25-30 år har Vietnam udviklet sig til et af Sydøstasiens mest dynamiske lande med investeringer, skyskrabere etc…, MEN det er stadig et land, hvor 12 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, 94 % af befolkningen over 15 år kan læse, med større og større forskel mellem rig og fattig, de indflydelsesrige og de magtesløse, land og by. Kontrasterne er til at få øje på. På landet føler man, at tiden står stille, man oplever storbyer, der næsten aldrig sover og man står over for “breath taking” naturoplevelser.
Følg med -i første omgang- på FB (“Joan Frøkiær”) fra 7. januar, og se fra februar meget mere her på hjemmesiden under “At rejse er at leve”. Tag med på rejsen og lad det blive din forårsstaycation.